PAULA’S 10 BUD
Der findes utallige metoder og måder at undervise og coache på.
Alle vocal coaches har hver sin stil.
For at du som sanger og extreme vokalist skal føle dig tryg, og vide hvad du går ind til, når du er hos mig, har jeg her skrevet mine “10 bud”.
Du kan også se det som filosofien bag min vocal coaching.
Som vocal coach vil jeg altid bestræbe mig på at:
- Coache sangeren i, at få en sund og holdbar grundteknik, og give sangeren redskaber til at selv analysere sin stemme og vedligeholde teknikken
- Afkode og forstå sangerens ønsker, ved at tyde forskellige forklaringer og derved finde et fælles mål
- Aldrig belære sangeren om, hvad der er rigtigt og forkert, men altid være åben og lyttende og altid med en positiv og respektfuld tilgang til sangerens ønsker
- Gøre sangteknik simpelt, med letforståelige trin-for-trin løsninger, og blidt skubbe sangeren ud af sin comfort zone
- Inspirere til at videreudvikle sangerens lyd, udtryk og oplevelse af egen stemme
- Støtte og guide til et positivt mindset og øget sanger-selvværd, og give fingeren til dømmende og konkurrerende normer
- Teknikken i princippet skal virke med det samme, dvs hvis hvis “sangerens krop forstår”, hvad jeg siger den skal gøre. Derefter skal teknikken indøves i den muskulære hukommelse
- Altid afkode sangeres individuelle indlæringstyper og basere undervisningen på dette
- Basere undervisningen ud fra den nyeste forskning, min egen erfaring som sanger og vocal coach, intuition – og ikke gamle myter
- Konstant videreudvikle mig som sanger og vocal coach, så min undervisning altid er up to date