ROCK DIN ARBEJDSPLADS

SING IT OUT LOUD!
Jeg kan love jer udfordringer, humor og masser af fed sang – leveret i et friskt tempo!


Hvorfor synge sammen?

Det giver et fantastisk energi-boost at synge sammen!

Hver fugl synger med sit næb, derfor smider vi det indre dommerpanel væk, bruger sang som icebreaker – og går efter den positive gruppefølelse!


Hvad kan Sang til Grupper & Virksomheder bruges  til?
Det kunne f. eks. være:

    • Medarbejderdage, teambuilding, kurser, events, morgensang
    • Underholdning til fredagsbaren, firmafester, personalearrangementer
    • En fast månedlig begivenhed
    • Julefrokoster, jubilæer, fødselsdage
    • og meget meget mere..
Med enkle øvelser, vil I på kort tid lære at synge med fuld power!

Hvad skal vi lave?
Jeres event/ workshop/ forløb er altid skræddersyet efter JERES behov og ønsker – og kan indeholde følgende:

  • Fællessang – typisk rock og pop
  • Masser af tips og tricks, til hvordan I får det allerbedste ud af jeres stemmer
  • Viden om anatomi og teknik bag stemmen
  • Masterclasses hvor I bliver undervist én ad gangen


Hvor lang tid varer det?

Vælg mellem et enkelt event, en workshop, et længerevarende forløb – alt er muligt.

Hvor mange må der være i en gruppe?
3 – ? personer… der er ingen begrænsninger!

Pris?
Prisen varierer, alt afhængigt af hvordan I ønsker jeres event/ workshop/ forløb.

Trænger I til et energispark og en oplevelse, der sætter knald på gruppedynamikken?

Skriv meget gerne til mig på hej@paulabefrits.dk eller ring på tlf: 26 74 94 41.

———————————————————————————————–

Paula har tidligere lavet events og workshops for virksomheder, bl. a:
UNHCR Refugee Camp Sudan
Alm. Brand
Novo Nordisk
Aleris-Hamlet Hospitaler
Aalborg Universitet

Roskilde Rotary Klub
Amager Rotary Klub
Egedal Rotary Klub
Københavns Kommune
Gribskov Kommune
Albatros Travel
Amazing Rocket

Deltager Danmark
Cheche
Powerkvinderne
Lotto-Danske spil
Scooter Media
Københavns Mode-og Designskole
Rock Chick Consulting


Læs her hvad andre fortæller:

Vi har arbejdet med Paula i forbindelse med et større kundearrangement ved Novo Nordisk.

Paula var leverandør af faglig viden og ansvarlig for en workshop med flere end 100 mennesker fra forskellige dele af organisationen Novo Nordisk. I løbet af en eftermiddag hjalp Paula deltagerne til at finde og udleve deres indre rockstjerne.

Med passion, gnist og syngende formidlingsevne sørgede Paula for at deltagerne optrådte live foran resten af organisationen sidst på dagen.

Det var ren Rock’n’roll!

Vi glæder os til at arbejde med Paula igen.

Med gnist Jimmy Holm Olsen og Hans Ravnkjær Larsen
CheChe

—————-

Vi havde fornøjelsen af Paulas dygtige coaching ind i sangens univers og teknikker til at blive ’Rocksanger’ for en dag til vores julearrangement på Aalborg Universitet.

Paula var meget positiv og nærværende, hvilket skabte en tryg atmosfære, så vi kunne give den gas med sangen ”So here it is merry christmas” med Slade.

Vi blev introduceret til brugbare og sjove tricks til, hvordan vi kunne lyde lige så ’rockede’ som originalen, og det var virkelig skægt at synge igennem sammen med sine kolleger.

Tak for en inspirerende eftermiddag i Rock’ens tegn – jeg kan varmt anbefale Paulas undervisning til andre! 

Heidi Hautopp
Videnskabelig Assistent
AAU, Aalborg Universitet, Sydhavnen

—————-


Jeg blev helt høj af at synge med Paula og kollegaerne – d
et var en fantastisk eftermiddag med masser af grin!

Disse grin stammer fra at Paula som person/underviser er dejlig jordnær, et frisk pust og det gjorde at jeg og mine kollegaer følte os trygge. Grundet denne tryghed, blev vi ikke generte eller havde andre hæmninger, så vi bare gav los når der skulle synges. Det endte i masser af grin og ikke mindst stor glæde hos os alle.

Personligt elsker jeg at synge, men har altid haft den holdning at det hørte fortiden til, grundet fest, ballade og andre interesser… men nu ved jeg, at det måske bare er generelle teenager tilbageholdenhed, som fik mig til at tro at sang ikke var for mig eller at jeg ikke kunne.

For alle kan jo synge, som Paula blev ved med at pointere, det handler jo om teknik, øvelse og lyst til at stå forrest og blive set.

Udover ”bare” at synge,  gav Paula os en rundrejse i hvordan stemmebåndet virker, og hvilket typer af sangmetoder der er – hvilket var virkeligt oplysende. Det er noget jeg i hvert fald kan bruge i min hverdag, hvor jeg skal tale med masser af forskellige mennesker. Det at kunne styre sine stemmebånd i pressede situationer, er en gave inden for mit arbejde!

Vi har talt gevaldigt meget om dig, så meget at dem der ikke havde mulighed for at være med, blev helt misundelige.

Hvis vi skulle få muligheden for at synge med Paula igen, er jeg én af de første som tilmelder sig. For hold nu op, jeg blev glad i låget! Dagen efter på arbejde, fortæller de mig, at de andre også blev glade i låget og havde et større overskud.

TUSIND TAK FOR EN DEJLIG EFTERMIDDAG.

Charlotte Kristensen
Socialfaglig sagsbehandler
Københavns Kommune Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen

—————-

Tak for en fornem oplevelse på Albatros Travels krydstogt skib Clipper Adventure.

Selvom man ikke lige skulle tro det var rettet mod os herrer – så havde vi et kanon arrangement mænd som damer ved Paula Befrits’ indslag under vores studietur.

Jeg kan varmt anbefale jeres produkt til folk med en lille ”medsynger” i maven såvel som folk der har brug for at teste lidt grænser.

Fed stemning og styring af os alle, der ellers var lidt svære at få varmet op.

Jeg må dog tilstå at jeg ikke kan se Oister reklamen med Tainted Love i baggrunden uden at synge med, og denne udvikling har min kære kone til stadighed Paula som ansvarlige for – samt evt. ødelagte trommehinder når jeg går i Overdrive.

Philip Stack
Staff coordinator
Albatros Travel A/S
www.albatros-travel.dk

—————-


Det var RIGTIG sjovt!

En dejlig oplevelse-  og befriende at prøve noget helt nyt sammen med kollegaerne.

Jeg kan varmt anbefale Paula.

Lone Bjørklund
Hospitalchef
Aleris-Hamlet Hospitaler

—————-

Paula tog os med storm, og skabte en tryg og fed atmosfære.

At skulle stå overfor et kommunalt center af 50 meget forskellige mennesker, der på en lille time skal lære at synge sammen, ville jeg personligt betakke mig for! Godt Paula ikke har det sådan :)

Efter nogle sangtricks kastede vi os ud i dagens udfordring – at synge Be My Baby… Vi sang til musik – hvilket gjorde det hele både nemmere og også sjovere, for alle turde at synge med og igennem.

Paula har en superdejlig måde at indtage rummet på – det er tydeligt at hun ved hvad laver.

Det eneste vi også gerne ville have oplevet (har flere sagt bagefter) var at høre Paula synge selv. For det må lyde fantastisk!

Desuden var planlægningen til vores teambuildingdag med Paula, smidig og nem.  God og klar kommunikation hele vejen igennem.

Efterfølgende har flere kollegaer spurgt til Paulas kontaktinfo – og jeg er da også sikker på, at det ikke er sidste gang, jeg selv ringer til Paula! 

Gribskov Kommune takker for en fantastisk oplevelse!

Ann Møller
Administrativt Center
Gribskov Kommune

—————-

Paula formår at slå tonen an med varme, indlevelse, form og farve, selv når hun står over for en flok sangfattige kontormus ude af deres vanlige komfortzone.

Alle havde en god oplevelse under Paulas nænsomsfulde sangbehandling, hvilket i sig selv er lidt af en bedrift. Vi havde det super sjovt sammen.  

Rune Nordstrøm Pedersen
Deltager Danmark

—————-

Vi havde ”inviteret” Paula til vores datters konfirmation for at hun/vi kunne lære at synge (lidt bedre).

En super positiv oplevelse og et frisk pust. Kan kun anbefale Paula, som kom med højt humør, var medrivende, glad, talentfuld, top motiveret, forberedt og humoristisk.

Hun skulle dog lige finde ud af, at vi blev tørstige af al den træning og sang, så der måtte lige tilføres nogle ”skål” ind imellem. 

En herlig og sjov oplevelse, hvor vi fik sunget igennem.

Vi anvendte lige nogle af hendes ”værktøjer” ved en nylig fødselsdagssang – og de virker .

Liselotte Nielsen.

—————-

Paula gjorde vores konfirmation til en fest.

Vi fik nemme tips til at synge bedre, men vi fik først og fremmest hygget os med at synge en god sang sammen, så det kom til at lyde helt godt.

Og det var ikke kun os halvgamle der gik ind i det med liv og sjæl, det gjorde børn og unge også. 

Bjørn Nygaard

—————-

Min undervisning er baseret på min erfaring som sanger, sangunderviser og Komplet Sangteknik.
Læs om min baggrund HER og min metode HER.

Vil du høre mere?
Skriv meget gerne til mig på hej@paulabefrits.dk eller r
ing på tlf: 26 74 94 41.